Wer ich bin

Psykolog L.Frehr

Psykolog Litte Frehr
Ring:xxxxxxxx

Diese Seite ist leider noch nicht auf Deutsch

Jeg er uddannet psykolog cand.psych. fra Københavns Universitet med knap 25 års erfaring – specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi med en efteruddannelse i hypnoseterapi. Jeg har i adskillige år undervist om psykologisk behandling for lægestuderende samt socialrådgivere i videreuddannelse – ligesom jeg har været tilknyttet universiteterne som Censor for Folkesundhed.

Jeg har i mere end 20 år arbejdet med børnefamiliers sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Heraf har jeg siddet mange år som psykolog i Amtslige børn og ungeforvaltninger og næsten 10 i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Jeg har stor erfaring med psykiatriske lidelser samt med børn med handicaps.

Jeg kan tale med børn – også om forvirrende eller svære ting og har mange års rutine i psykologiske undersøgelser af børn og unge – helt ned til spædbarnsalder.

Jeg har i årevis arbejdet med forældre-rådgivning som dialog, hvor forældres kendskab til deres barn gøres bevidst – mere end at forældre skal lære noget nyt og anderledes. Skilsmisse og samvær kræver oftest helt nye former for samarbejde mellem forældre – som begge ønsker at gøre det bedste for deres barn, men som kan have behov for hjælp til at opnår højere grad af enighed om, hvordan dette gøres.

Gennem 25 år har jeg beskæftiget mig med de særlige problemstillinger som familier møder, når de slår sig ned i Danmark som fremmede – hvad enten det er midlertidigt eller permanent. Det kan være svært at være forældre i et fremmed land – og det kan være lige så svært for dine børn. Det kan vise sig ved skoleproblemer, uvenskaber, ensomhed eller blot en fornemmelse af, at dit barn ikke er så glad, som du ønsker at han/hun skal være.